Ekstra fotoworkshop for børn og voksne

Tove Kurtzweils værker er ofte sammensatte størrelser af flere dobeltmotiver. Detalje fra værket 'Rum Tid' fra 1988.
LØRDAG DEN 17. MARTS KL. 13-16.
Der har været rift om pladserne på Gl. Holtegaards fotoworkshops, som kunsthallen holder i forbindelse med den aktuelle udstilling TOVE KURTZWEIL – Hvorsomhelst og intetsteds. Derfor bliver der nu sat en ekstra workshop ind den 17. marts kl. 13-16.
Fotograf og kunstformidler Ida Arentoft inviterer børn og voksne indenfor i fotoworkshoppen, hvor vi skal prøve kræfter med fotogrammer. Efter en introduktion til Tove Kurtzweils underfundige og analoge fotografi skal vi en tur i mørkekammeret og selv arbejde med fotografiets tilblivelsesproces helt uden kamera.
DEN EKSTRA FOTOWORKSHOP ER DESVÆRRE ALLEREDE UDSOLGT.
Gl. Holtegaard holder løbende lignende arrangementer, hold dig opdateret her på vores hjemmeside eller meld dig til vores nyhedsbrev, så får du løbende nyheder om kunsthallens arrangementer.