Æbledag 2021 på Gl. Holtegaard

ÆBLEDAG 2021
SØNDAG, 26. SEPTEMBER KL. 11-15
KONCERT / MOSTERI / KONKURRENCER / KREATIVE WORKSHOPS / TEATER / SANSEJAGT / ÆBLELÆKKERIER / BÅL & HØJTLÆSNING / FÆLLESSANG / ÅRETS STØRSTE ÆBLE / GARTNERTIPS M.M.
BILLET
Voksen 75 DKK
Barn (3-17 år) 25 DKK
KLUBmedlem GRATIS
Køb billet online HER eller på dagen på Gl. Holtegaard fra kl. 11
PROGRAM
ÅRETS STØRSTE ÆBLE
Kl. 11-14:30
Deltag i årets æblekonkurrence. Tag det største æble med hjemmefra eller find det blandt barokhavens mange historiske æbler. Traditionen tro kåres vinderne af Årets Største Æble i slutningen af dagen.
Indlevering af æbler kan ske hele dagen i ÆBLE-salgsboden.
SPIND EN ENDE KREATIVT
Kl. 11–15
Kom og leg med En Hemmelig Klub. Måske kender du det gamle udtryk “at spinde en ende”? Det betyder at finde på en historie. Nede bagerst i Gl. Holtegaards smukke barokhave under de gamle lindetræer, finder du to store – og ganske ufarlige – edderkopper. De elsker historier, så kom og hjælp dem med at finde på spændende eventyr, som ingen før har hørt!
Aldersgruppe: 4–10 år
MAL PÅ TALLERKNER
Kl. 11–15
Kom og mal din egen tallerken. Billedkunstner Mette Wille giver inspiration til motiver
fra udstillingen MÉCANIQUE MODERNE og guider børnene i maling og teknikker. Børnene får de flotte resultater med hjem. Børn deltager sammen med en voksen.
Aldersgruppe: Fra 6 år.
KONCERT: KAYA BRÜEL & OLE KIBSGAARD
Kl. 11.30 (30 min)
Koncert for børn og voksne med det musikalske makkerpar sangerinde Kaya Brüel og musiker Ole Kibsgaard, der er kendt fra DR’s populære program ‘Morgensang’.
Koncerten foregår på ÆBLE-scenen.
BÅL & HØJTLÆSNING
Kl. 12–15
Tornerose, Wilhelm Tell og Historien om det røde æble – hvad har de tre historier til fælles? Slå dig ned ved Rudersdal Bibliotekernes hyggelige bålhjørne og find svaret, når bibliotekar Cæcilie Helmer Madsen læser højt for store og små.
VANDRENDE TEATERFORESTILLING
Kl. 12.15, 13.15 & 14.30 (30 min)
Billetter uddeles på dagen i ÆBLE-informationen.
Uddeling efter først til mølle-princippet
Deltag i den vandrende teaterforestilling, der fører jer en tur rundt på eventyr i barokhaven. Legebureauet er specialiseret i teater for børn, der involverer publikum som aktive medspillere. Oplev et stykke levende teater, der giver plads til gys og grin, skæg og ballade.
Medvirkende: Legebureauet
Aldersgruppe: 6–9 år
GARTNERTIPS: ÆBLETRÆER
KL. 12.30 & 14.30 (30 min)
Billetter uddeles på dagen i ÆBLE-informationen.
Uddeling efter først til mølle-princippet
Lær om beskæring og podning af æbletræer med Gl. Holtegaards garvede gartner Philip Philipsen.
ÆBLECIDERENS BOBLENDE VERDEN
Kl. 13.00 (30 min)
Bag bryggeriet Gemmemost står de to entusiastiske ciderbryggere Magnus og Christian. De er på mission. De vil genintroducere “gemmemost” – et gammelt ord for cider – i dansk madkultur. De to brygger cider af årets æblehøst fra Gl. Holtegaards barokhave. Hør om tålmodig ciderbrygning og få også en lille smagsprøve på den herlige drik.
FÆLLESSANG
Kl. 13.45–14.15 (25 min)
Æbledagen byder i år også på fællessang for store og små. Fem dygtige musikskolelærere fra Rudersdal Musikskole dirigerer slagets gang, når vi sammen skal synge om æbler, efterår og meget andet. Alle aldre og stemmer kan være med.
Medvirkende: Søren Møller Nielsen (klaver), Ebbe Lynglund (bas), Bjarke Christoffersen (percussion), Adam Mckenzie (cello) og Cathrine Nordseth (ukulele og sang)
Fællessang finder sted i samme felt i haven som Bål og højtlæsning.
GARDEN WALK
Kl. 14 (25 min)
Gå med på havevandring og hør om æbletræer og Gl. Holtegaards barokke haveanlæg og historie. Kunsthallens kunstfaglige
guide viser rundt.
ART WALK
Kl. 14.30 (30 min)
Gå på en guidet tur inden for i kunsthallens aktuelle udstilling MÉCANIQUE MODERNE, hvor Gl. Holtegaards kunstfaglige guide fortæller om et udvalg af udstillingens værker.
KÅRING: ÅRETS STØRSTE ÆBLE
Kl. 14.30 (15 min)
Æbledagen sluttes af med kåring af vinderene af Årets Største Æble. Der er fine
præmier til de tre største æbler.
I ÆBLE-salgsboden
BILLET
Voksen 75 DKK
Barn (3-17 år) 25 DKK
KLUBmedlem GRATIS
Køb billet online HER eller på dagen på Gl. Holtegaard fra kl. 11
Barokhavens porte åbner kl. 11
Denne dag vil der kun være adgang til haven med billet
Billetten giver også adgang til kunsthallens aktuelle udstilling MÉCANIQUE MODERNE