Lauritz de Thurah

Lauritz de Thurah (1706-1759) er en af barokkens betydeligste danske arkitekter. Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave og Vor Frelsers Kirkes snoede spir er i dag blandt Thurahs mest kendte bygningsværker, og hans indflydelse på bygningskunsten i Danmark i første halvdel af 1700-tallet kan næppe overvurderes. Han var arkitekten bag omfattende udvidelser af Hirschholm Slot i Hørsholm, og i 1754 tegnede han de fire pavilloner til Frederiks Hospital (det nuværende Designmuseum Danmark). I Vendsyssel foretog han større ombygninger af bl.a. Børglum Kloster, og i Roskilde stod han for opførelsen af Det Kongelige Palæ ved Roskilde Domkirke.

Men Thurahs betydning ligger ikke kun i hans arkitektoniske værker, han var også Danmarks første arkitekturhistoriker, og hans forfatterskab er af stor betydning for vores kendskab til dansk bygningskunsts historie. Han udgav bl.a. Den Danske Vitruvius bind I og II i 1746 og 1749, som indeholder 281 kobberstik af bygninger og slotte i Danmark med opmålinger, grundtegninger og opstalter. Bind III, som indeholder supplerende oplysninger om København lå trykkeklart, da Thurah døde i 1759.

Gl. Holtegaard blev et af Thurahs sidste bygningsværker. Lystejendommen med tilhørende haveanlæg skabte han til sig selv i løbet af 1756 med udgangspunkt i barokkens stilistiske principper. Hovedbygningen med sine to pavilloner står i dag i det ydre stort set som i 1756. Haven åbner sig ud fra hovedbygningen og er symmetrisk anlagt omkring en midteraske med broderiparterre, buegange og bosquetter, som de væsentligste elementer.