Undervisningsforløb – aktuel udstilling

Tv. Abraham Mignon, 'Østers, frugter og et vinglas på et stenbord', (1671-1679). Tilhører Statens Museum for Kunst. Foto SMK // Th. Anna Stahn, 'Googie oyster', (2021). Foto: Brian Kure
19. AUG 2022 - 12. FEB 2023
MADS MAD MAD
– i barok og samtidskunst
MAD MAD MAD er en udstilling om mad set gennem kunstens prisme. Den handler om måltidet som en kulturbærende faktor, om madens betydning for os som mennesker.
Udstillingen præsenterer gammel og ny kunst overfor hinanden.
Man vil møde barokke malerier af skaldyr, kød, brød og vin skabt i 1600tallet, hvor det såkaldte stilleben maleri med motiver af madopstillinger blev populært, i især Nederlandede, Frankrig og Nordeuropa. Malerierne svælger i det gode livs luksuriøse lækkerheder – men der er også en masse symbolske betydninger på spil, og en appel til folks etik og moral.
Overfor barokkens madmotiver præsenteres samtidskunst af fire danske kunstnere, Rolf Nowotny (f. 1978), Emily Gernild (f. 1985), Silas Inoue (f. 1981) og Anna Stahn (f. 1994). De har skabt helt nye værker særligt til udstillingen, hvori de forholder sig til samtidens madkultur, men også tager afsæt i udstillingens barokke værker. Her handler det bl.a. om forbrug, overflod, natur, økologi, identitet, klasseskel og udvekslinger på tværs af det globale landkort.
Mad er et af livets helt store nødvendigheder – oplev en udstilling, der får dig til at tænke over dit forhold til mad.
LÆRINGSMATERIALE
Gl. Holtegaard udarbejder løbende aldersdifferentierede læringsmaterialer, som du finder her på siden, hvis det er tilgængeligt.
DIALOGOMVISNING
I en dialogbaseret omvisning skal eleverne på opdagelse i udstillingen sammen med Gl. Holtegaards formidler.
Aldersgruppe: Grundskolen samt ungdomsuddannelser.
Max. 25 pr hold
Varighed: 60 min.
Pris: 650 DKK
DIALOGOMVISNING MED ØVELSER
En dialogbaseret omvisning med kreative øvelser undervejs. Forløbet giver plads til forskellige tilgange til kunsten.
Aldersgruppe: Grundskolen samt ungdomsuddannelser.
Max. 25 pr hold
Varighed: 90 min.
Pris: 750 DKK
FORMIDLINGSVÆRKSTED
Først går vi på opdagelse i udstillingen og herefter besøger vi det kreative værksted i udstillingen. Her skal eleverne arbejde kreativt og praktisk med inspiration fra udstillingen.
Prisen er inkl. materialer i værkstedet.
Aldersgruppe: Grundskolen samt ungdomsuddannelser.
Max. 25 pr hold
Varighed: 120 min.
Pris: 900 DKK
BOOKING
Bestilling af og information om læringsforløb kontakt venligst:
Maja Gro Gundersen
Formidlingsansvarlig
E-mail mgun@rudersdal.dk
Telefon+45 4611 5888