FRYDEFULD GYSEN

I udstillingen FRYDEFULD GYSEN Barokke spejlinger før og nu spejler 1600-tallets barokmalerier fra Nederlandene sig med nye samtidskunstværker fra tiden omkring 00’erne. Udstillingen undersøger, hvordan billedkunsten på tværs af tid og finansbobler deler symboler og motivkredse.

Vanitas vanitatum: ‘Endeløs tomhed, alt er tomhed’ eller ‘forfængelighedernes forgængelighed’. En latinsk talemåde benyttet i en allegorisk billedfremstilling af memento mori-motivet, der henviser til livets forgængelighed; husk, at du skal dø!

De nederlandske barokmalerier af overdådige blomsterbuketter, bugnende saftspændte frugtanretninger, skrøbelige spejlblanke glas, sirligt dekorerede sølvopsatser, orientalske tæpper og andre pragtstykker vidner om en buldrende økonomi og fungerede som dokumentation af et handelsborgerskabs succes i 1600-tallet. Men i skønhedens overflod lurer bevidstheden om livets afslutning, som en påmindelse om ikke at hengive sig til verdslig luksus og skønhedens fuldkomne ekstase! Et overhængende faretruende budskab om kroppens forgængelighed og livets ophør viser sig i motiver som, kranier, timeglas, fordærvet mad og ituslået glas, døde dyr og ikke mindst sæbebobleblæsende børn.

Et centralt vanitasmotiv er netop sæbeboblen, der med sin flygtighed er en metafor for livets skønhed og skrøbelighed. Boblen pustes op, bryder lyset i alle regnbuens farver, fortryller os kortvarigt, før den brister for øjnene af os. Dette billede har givet navn til fænomenet finansbobler; en overophedet økonomi, der bryder sammen – som i Nederlandenes 1630’ere med tulipanløgsboblen og i 00’ernes bolig- og it-bobler.

Tiden frem til den seneste finanskrise er præget af en buldrende global markedsøkonomi, hvis skrupelløse spekulation og maniske adfærd også påvirker kunsten. Overflod, dekadence og teatralske barokke udtryk viser sig atter 400 år senere hos udvalgte samtidskunstnere i nye kunstformer og kontekster. Videoer, fotografier, installationer og malerier fortolker vanitassymboler i forhold til tidens nye ordener – fra de mest intime og nære bekendelser om seksualitet og krop til ekstravagante blankpolerede objekter, forfængelige popstjerner og diamantbeklædte kranier.

Udstillingens kunstnere er Martin Erik Andersen (f. 1964, DK), Helen Chadwick (1953-1996, UK), Pieter Claesz (1597-1660, NL), Alexander Coosemans (1627-1989, BE), Jiri Georg Dokoupil (f. 1954, CZ), Johann Sigismund Ebert (1676-1727, D), Saara Ekström (f. 1965, FL), Elmgreen & Dragset (f. 1961 & 1969, DK & NO), Ori Gersht (f. 1967, IL), Jeppe Hein (f. 1974, DK), Damien Hirst (f. 1965, UK), Wes Lang (f. 1972, US), Pieter Moninckx (1606-1686, NL), Ignaz Stern (1679-1748, AT), Sam Taylor-Johnson (f. 1967, UK), Francesco Vezzoli (f. 1971, IT) og Matthias Withoos (1627-1703, NL).