Menu Søg

SOLO: Rita Kernn-Larsen

24 aug 2018 – 13 jan 2019

Gl. Holtegaards store efterårsudstilling præsenterer den første soloudstilling i mange år med den danske surrealist Rita Kernn-Larsen (1904-1998). Gennem 1930’erne oplevede Rita Kernn-Larsen som få andre samtidige, kvindelige kunstnere stor international anerkendelse i intellektuelle og kunstneriske miljøer. Hun har det til trods aldrig helt vundet retfærdig genklang i vores samtid.

Udstillingen SOLO Rita Kernn-Larsen iscenesættes af den danske samtidskunstner Kirstine Roepstorff (f. 1972) og kaster fornyet lys over Kernn-Larsens univers. Kirstine Roepstorff har senest markeret sig på Venedig Biennalen i 2017.

Udstillingen produceres i samarbejde med Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg.

Udstillingen er støttet af:

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet, 15. Juni Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.