Menu Søg

ANNA BJERGER

1 maj – 28 jun 2020

MALERI: I foråret skaber den svenske billedkunstner Anna Bjerger (f. 1973) en stedsspecifik soloudstilling, der kan ses i såvel hus som barokhave på Gl. Holtegaard. Hun researcher ud fra en idé eller fortælling, der binder alle værkerne sammen, når hun arbejder med serier af malerier.

Udstillingen vil bestå af nye malerier, der alle tager afsæt i tanker om barokken og fortællingen om Gl. Holtegaard, og Bjerger vil dermed skabe en poetisk relation mellem sine nye værker og det gamle barokanlæg. Det er netop dette møde – mødet mellem sted og værk – der gør Gl. Holtegaards barokanlæg relevant for samtidskunsten og løfter samtidskunsten ind i en større kontekst.

Udstillingen er støttet økonomisk af:
Det Obelske Familiefond

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst støtter Gl. Holtegaards udstillingsprogram