EMILY GERNILD

Far har dukker med er billedkunstner Emily Gernilds (f. 1985) hidtil største soloudstilling. Her er Emily Gernild optaget af, hvordan vi forholder os til de familiefortællinger, som går i arv, og de som går tabt mellem generationer. Gernild bruger maleriets mange lag til at gå i dybden med det, som ligger under overfladen. I udstillingen tematiserer hun generationsfortælling, sorg og søsterskab med udgangspunkt i tanterne Inger og Evas historie.

Fra sin barndom husker Emily Gernild tanterne i svage glimt. Resten af deres historie har Gernild fået fortalt af sin mor. Gernild husker blandt andet, hvordan Inger i perioder var sengeliggende og hvordan Eva var den eneste som havde adgang til det værelse, hvor hun lå.

Søstrene Inger og Eva voksede op i et fint borgerhjem på Bellisvej i Vanløse. Deres far var konditor, og når han kom hjem fra forretningsrejse havde han dukker med hjem til sine døtre, også efter de var blevet voksne. Far har dukker med sagde tanterne i kor, når han kom hjem efter at have været bortrejst. En sætning som er blevet titel på udstillingen, der også rejser spørgsmål til samfundet og familiens rollefordelinger, forventninger, glæder og stilstand.

I udstillingen Far har dukker med præsenterer Gernild både ældre arbejder, fotografi og en ny serie malerier, der med udgangspunkt i kunstnerens egen familiehistorie, viser glimt fra borgerhjemmet og tanternes liv, som var fuld af flødekager, sygesenge og inerti.

I et sanseligt, melankolsk univers af marcipanbeige, hindbærrøde, cremehvide og blommefarvede nuancer gendigter Emily Gernild sin egen families historie gennem de erindringer, hun selv har, og de fortællinger hun gennem sin barndom har lyttet til.